[T]he will to power has two tonalities: affirmation and negation; and forces have two qualities: action and reaction. What the higher man presents as affirmation is no doubt the most profound being of man, but it is only the extreme combination of negation with reaction, of negative will with reactive force, of nihilism with bad conscience and ressentiment […] The higher man claims knowledge as authority: he claims to explore the labyrinth or the forest of knowledge. But knowledge is only a disguise for morality; the thread in the labyrinth is the moral thread […] In the end man replaces God with humanism; the ascetic ideal with the moral ideal and the ideal of knowledge. Man burdens himself, he puts on his own harness - all in the name of heroic values, in the name of man’s values (Deleuze 1997: 100-101).
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
Hej Martin!
Fed Blog – Jeg ser frem til udviklingen og udvekslingen af en masse indsigtsfulde måder at analyserer udfoldelsen af (et) liv, etc. på. I forlængelse af din afslutning på sidste time, om døden, viljen til magt, den evige genkomst og selektions princippet i F&G, faldt jeg over dette citat i Nietzsche essayet fra ”Pure Immanence – Essays on A Life”, jeg lige må bringe:
“Zarathustra understands the equation “eternal return = selective Being.” How can reaction and nihilism, how can negation come back, since the eternal return is the Being that is only said of affirmation, and becoming in action? A centrifugal wheel, “supreme constellation of Being, that no wish can attain, that no negation can soil.” The eternal return is repetition; but it is the repetition that selects, the repetition that saves. The prodigious secret of a repetition that is liberating and selecting.”(2001 – Urzone inc. p. 91)
Jeg syntes det giver meget god genlyd med ugens citat.
De bedste hilsner
Christian.
Kære Christian,
Ja, det er et meget velvalgt citat som på bedste vis relaterer sig til vores gennemgang af gentagelsesbegrebet i sidste lektion. Det viser med al tydelig den ontologiske fundering af Nietzsches ’Viljen til magt’ og dermed kraftrelationernes aktive og affirmative genkomst i aktualiseringens tilblivelse.
I relation til den citerede tekst ” Pure Immanence – Essays on A Life” findes den i en glimrende dansk oversættelse af Frederik Tygstrup i Kritik nr. 118 sammen med fire andre små tekster fra Deleuze hånd. Som det sikkert er bekendt er det en af Gilles Delueze sidste tekster før hans selvmord 1995.
Det er samtidig også en af de tekster hvor vi får den mest direkte fokusering af Deleuze centrering om og omkring ’immanensbegrebet’ og dets konstitutive forhold til produktionen af det transcendentale felt. F.eks. står der at læse:
”Man kan sige om den rene immanens, at den er ET LIV, intet andet. Den er ikke immanent i livet, det immanente, der ikke er i noget, er selv et liv. Et liv er immanensens immanens, den absolutte immanens: fuldstædig kraft, fuldstædig saglighed … Det transcendentale felt er defineret ved et immanensplan, immanensplanet ved et liv.” (Immanensen: et liv … Kritik nr. 118 p. 68.)
Som afledt bemærkning kan det nævnes at det er selv samme problematik der i særdeleshed optager Ole Fogh Kirkeby i hans sidste strengt anlagte filosofibog Eventum Tantum. Argumentet er her, at Deleuze immanensbegreb ikke er radikalt nok til en forståelse og kortlægning af begivenhed, liv og etik.
Jeg har selv i kapitlet ”At tænke livet fuld af frihed” i bogen Filosofiske stemmer. Red. Steen Nepper Larsen, Alexander Carnera og Martin Fuglsang problematiseret Deleuze immanensbegreb. Jeg har lagt i udpluk af denne tekst på bloggen under overskriften ”On the Concept of Immanence” (Post in Danish).
Post a Comment